Calciumbicarbonat

Calciumbicarbonat, også kaldet calciumhydrogencarbonat, har den kemiske formel Ca(HCO3)2. Udtrykket henviser ikke til en kendt fast forbindelse; det findes kun i vandig opløsning, der indeholder calcium- (Ca2+), bicarbonat- (HCO-
3) og carbonat- (CO2-
3) ioner sammen med opløst kuldioxid (CO2). De relative koncentrationer af disse kulstofholdige arter afhænger af pH-værdien; bicarbonat dominerer inden for intervallet 6,36-10,25 i ferskvand.

Alt vand i kontakt med atmosfæren absorberer kuldioxid, og når dette vand kommer i kontakt med sten og sedimenter, optager det metalioner, oftest calcium- og magnesiumioner, så det meste naturlige vand, der kommer fra vandløb, søer og især brønde, kan betragtes som fortyndede opløsninger af disse bicarbonater. Disse hårde vande har en tendens til at danne karbonatkalk i rør og kedler, og de reagerer med sæbe og danner et uønsket skum.

Forsøg på at fremstille forbindelser som f.eks. fast calciumbicarbonat ved at inddampe dets opløsning til tørhed giver i stedet uvægerligt det faste calciumcarbonat:

Ca(HCO3)2(aq) → CO2(g) + H2O(l) + CaCO3(s).

Der kendes kun meget få faste bikarbonater ud over dem af alkalimetallerne, bortset fra lithium og ammoniumion.

Overstående reaktion er meget vigtig for dannelsen af stalaktitter, stalagmitter, søjler og andre speleothemer i huler, og for den sags skyld for dannelsen af selve grotterne. Når vand, der indeholder kuldioxid (herunder ekstra CO2 fra jordorganismer), passerer gennem kalksten eller andre calciumcarbonatholdige mineraler, opløser det en del af calciumcarbonaten og bliver derfor rigere på bicarbonat. Når grundvandet trænger ind i hulen, frigøres den overskydende kuldioxid fra bikarbonatopløsningen, hvorved den meget mindre opløselige calciumcarbonat aflejres.

I den omvendte proces reagerer opløst kuldioxid (CO2) i regnvand (H2O) med kalkstenskalciumcarbonat (CaCO3) for at danne opløseligt calciumbicarbonat (Ca(HCO3)2). Denne opløselige forbindelse skylles derefter væk med regnvandet. Denne form for forvitring kaldes karbonatisering.

I lægevidenskaben gives calciumbicarbonat undertiden intravenøst for straks at korrigere de hjertedæmpende virkninger af hyperkaliæmi ved at øge calciumkoncentrationen i serum og samtidig korrigere den normalt tilstedeværende syre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.